Om
www.hjertesager.shop
Det er samtidig en måde at kommunikere med mine medmennesker på, og udtrykke min kærlighed til mennesket, som sådan.
Ligesom zulukvinderne i deres smykke-kærestebreve…
Hjertesager-smykkerne forhandles kun ét sted mere: Rishøjgård ved Gl Egå, lidt udenfor Århus.
Det er nemlig et sted med tilsvarende værdier, som jeg har: vi skal ikke købe ind med hovedet under armen, tværtimod skal vi tænke os om, og først og fremmest bruge det, der er produceret.
Og maden vi spiser, skal være bæredygtig produceret.
Genbrug:
Fra maj 2023 besluttede jeg at stoppe med at købe nyt. Bortset fra lidt guld og sølv og andet, som er nødvendigt for at smykkerne hænger sammen. Men det kan man efterhånden også fine genbrugt.
Godt 80% er altså genbrug.
Dvs. at de materialer jeg bruger, enten er fra brugte, "pre-loved" smykker eller fra shops med vintage materialer.
I forvejen er flere af mine smykker lavet af de materialer, jeg købte til mit gamle smykkefirma.
Om mig
Mit hoved og mine hænder er i evig nærkontakt.
Jeg får ideer, og så VIL mine hænder udføre dem. Tidligere har mine udtryk været malerier, skulpturer, mad o.a. Og nu, igen, smykker. Jeg har været meget glad for at male portrætter, og det prøver jeg at overføre til de costum made smykker, jeg får bestillinger på.Det kræver jo viden om, og forståelse for, et menneske, at male et portræt, eller lave et særligt smykke, til vedkommende.
Historien og smykkerne:
I 2005 skabte min familie og jeg Maria&co.
I starten havde vi kun ét produkt: "Armbånd med hjerte".
Et armbånd, som har 5 faste perler, bl.a. et Swarovski-hjerte og en smuk, møntformet træperle, resten varieres, alt efter hviken person, der skal bære det. Det bliver på den måde et slags “armbåndsportræt”, men samtidig kan man tydeligt se, at alle “Armbånd med Hjerte” en en del af den samme, utroligt rummelige familie : ) Vi har brug for at kunne være os selv, men vi har også brug for samhørighed.
Og 20 kr pr armbånd gik til velgørende formål.
Hurtigt fik vi nogle fantastiske forhandlere (Aros shoppen bl.a.) og mange trofaste kunder.